Kinesiologi for voksne og unge
Din hjerne, dine muskler og organer er koblet sammen via nervebaner, som sender elektiske energiimpulser, så hele din krop er én enhed.
Alt, hvad der findes, er energi. Det har kvantefysikken lært os.
Det betyder, at smerte, ubehag eller sygdom er det håndgribelige resultat af ubalancer i dit energisystem.
Heldigvis er det muligt at gøre noget ved. Dét kalder vi energimedicin.
Hvad er det?
Kinesiologi er at give din krop en stemme.
I stedet for at gætte, spørger vi direkte gennem muskeltest, hvad den har brug for for at finde tilbage i balance.
Det handler om at skabe kontakt mellem dét, vi føler, dét, kroppen fortæller, og dét, der sker i de fineste energilag, hvor alting hænger sammen.
“Mit eget liv er fuldstændig forandret, siden jeg har lært kinesiologien at kende. Det var helt utroligt, hvad min krop gemte på af gammelt affald, som skabte stress og ubehag.
Det er mit store ønske at hjælpe andre til at føle sig godt tilpas – til at føle sig i balance i egen krop.”
Ellen Stampe
Få styrket dit immunforsvar
Trænger du til at få sendt et skud energi til dit immunforsvar? Måske bliver du ved med at blive syg, eller du har svært ved at blive helt rask.
Behandlingen koncentrerer sig om at lokalisere dét sted i dit energisystem, hvor der er en blokering, så energien igen kan flyde frit.
Inden vi går i gang, sætter vi et mål for afbalanceringen, så kroppen ved, hvilken tilstand, vi arbejder hen imod. Når blokeringen er fjernet, kan din krop helbrede sig selv.
Bliver du plaget af fortidens oplevelser?
Kan du mærke, at du går rundt med tunge følelser, som stammer fra oplevelser i din fortid?
Som mennesker oplever vi alle mulige slags hændelser. Det er en del af livet.
Nogle er gode. De fleste er neutrale. Men andre er så voldsomme, at de følelser, der opstår i os under hændelsen, sætter sig fast.
Følelser, der sidder fast, blokerer vores naturlige, sunde energistrøm, så den ikke kan flyde i kroppen, som den skal.
Læs mere herunder.
Kæbespændinger?
Lændesmerter, udmattelse, trigeminus-ubalance, tinnitus, fod- og ankel-problemer. Kæbespændinger kan være årsag til smerter i kroppen, som man ikke ved første øjekast ville gætte på stammede fra kæben.
Når vi er under pres, klemmer vi refleksmæssigt kæberne hård sammen, og Sphenoidknoglen kan tippe. Knoglen sidder nederst i dit kranie, og hvis den tipper, skaber det ubalance i hele din krop.
Her i klinikken laver vi en kraftfuld kæbeafspænding, som er en behandling over to gange. Den genopretter ligevægten i dit kæbesystem, så din krop igen kommer i balance.
Ellen Stampe, kinesiologielev
Da jeg selv hørte om kinesiologi første gang, anede jeg ikke, hvad det var.
Jeg havde brug for at lære en teknik, hvor min krop kunne svare på spørgsmål, som lå gemt godt væk i det ubevidste.
For kroppen husker. Den husker alt. Også dét, som jeg ikke syntes, jeg havde brug for at bære rundt på mere.
Derfor opsøgte jeg kinesiologien, hvor hele fundamentet bygger på kommunikation med kroppen ved at bruge bestemte muskler som en forbindelse til en kropsintelligens, som jeg ikke anede, der eksisterede.
Og så var jeg hooked.
Jeg så med egne øjne, at kinesiologi kan fjerne ondt i maven, der har været der i årevis, det kan få kuldenældefeber til at forsvinde, og det kan hjælpe med at løfte svære oplevelser væk fra kroppens celler, så hjertet igen kan slå frit.
Beslutningen tog jeg egentlig ikke selv. Den var allerede taget for mig: Jeg skulle være kinesiolog, så jeg kunne hjælpe mig selv og bagefter hjælpe andre.
Nu er jeg i fuld gang, og jeg elsker hvert øjeblik.
Det er som at se verden på en helt ny måde, hvor begrænsninger er noget, vi har konstrueret i tankerne.
Trænger din krop til at komme i balance?
Velkommen til Satoricenter
Hvad koster det?
Jeg har bestået eksamen i Touch for health, meridiankurset, chakraafbalancering, energi mishmatch, reset 1 0g 3, korrektioner til vagussystemet, stretch for health og balancing nutrition & toxicity. Jeg er i fuld gang med at gennemføre kinergetics, så jeg inden længe kan registrere mig som alternativ behandler (RAB).
Derfor tilbyder jeg behandlinger til “elevpris”, som er 400 kroner i timen i hverdage og 600 kroner i timen i weekenden.
BEMÆRK: Fra nytår 2026 stiger prisen til 600 kroner i timen i hverdagen og 800 kroner i timen i weekenden.
En færdiguddannet kinesiolog koster omkring 850 kroner i timen.
Første gang du kommer i klinikken, skal vi bruge lidt ekstra tid på at tale sammen, så vi har helt styr på, hvad du gerne vil have hjælp til. Jeg fører journal, så klinikken lever op til lovgivningen. Du må forvente, at første behandling tager cirka to timer, mens efterfølgende behandlinger tager mellem én og halvanden time.
Velkommen til Satoricenter
Satori er i zenbuddhismen bevidsthedens opvågnen til sin sande natur.
Kinesiologien hjælper vores kroppe tættere på tilstanden af væren, hvor vi føler os mere hele, mere forbundne og i det hele taget mere i forbindelse med alt dét, der er.
Behandlingsformen indeholder en række forskellige værktøjer alt efter, hvad din krop fortæller, at den har brug for.
Nogle gange har kroppen brug for at blive berørt på nogle bestemte akupressurpunkter på samme måde, som akupunktur virker ved, at nåle aktiverer et eller flere energipunkter. Andre gange trænger den til, at en meridian får særlig opmærksomhed.
I begyndelsen af behandlingen spørger vi din krop, hvad den har mest brug for.
Smerte i kroppen
Mange går rundt med ondt i hoften eller smerte i en skulder eller i nakken. De tror måske, at det bare er sådan, det er.
Men det er aldrig meningen, at vi skal have ondt i kroppen.
En afbalancering kan hjælpe dig med at finde og slippe den bagvedliggende oplevelse, som din krop har husket, så du ikke længere har “brug” for at have ondt.
Vi behøver ikke at grave dybt og længe i selve følelsen. Din krop ved jo godt, hvad det er og ved blidt at spørge gennem muskeltesten, kan vi hjælpe din krop med selv at give slip.
Efter afbalanceringen vil energien i det berørte område igen flyde naturligt, så din fornemmelse af, hvordan du har det, bliver markant bedre.
Bliver du plaget af fortidens oplevelser?
I kinesiologien spørger vi din krop, hvilke følelser der blev fanget på deres vej gennem dig.
Det unikke testsystem afdækker følelserne og det nøjagtige tidspunkt, hvor de første gang var til stede i din krop.
Afbalanceringen giver dig styrken til at slippe følelserne fri, så din energi igen kan flyde uden forhindringer.
Fastlåste følelser kan kræve en større udredning alt efter, hvad du har oplevet gennem dit liv. Du vil mærke en markant forskel i dit mentale velvære efterhånden, som du slipper blokeringerne én efter én.
Har du en funktionel lidelse?
Betegnelsen “funktionel lidelse” dækker over en hel række forskellige symptomer. Fælles for dem alle er, at det er noget, som lægerne siger, vi skal lære at leve med.
Jeg siger, at din kropsenergi måske er i ubalance, og når den får hjælp, så kan du få det markant bedre.
Da Joakim på 17 år kom i klinikken, havde han været syg i ni måneder. Han var så uendeligt træt, at han nærmest kun brugte sin tid på at sove. Lægerne undersøgte ham på kryds og tværs, og efter et halv år fik han at vide, at han havde en funktionel lidelse. Han kunne ikke passe sin skole, sit fritidsjob eller sine venner.
Efter kun én behandling hostede Joakim alle belægningerne op, der sad i hans hals, og nu er han klar til at tage hul på livet som ung.
Hvis du har fået at vide, at du har en funktionel lidelse, så er det muligt, at kinesiologi kan hjælpe dig md at få det markant bedre.
Husk, at alt er energi, så der er intet, som aldrig kan ændres.
Eksamensskræk eller jobsamtale
Står du foran en begivenhed, som kræver noget af dig, der får din krop til at reagere med anspændthed?
Måske skal du til jobsamtale, på date eller til eksamen og har brug for at kunne være den bedste udgave af dig selv. Uden angst, uden ondt i maven, uden frygten for at fejle.
En kinesiologisk behandling kan hjælpe dig til at slippe de indre overbevisninger, der gør dig bange, så du kan koncentrere dig fuldt ud om din opgave.
Allergi, forgiftning og overfølsomhed
Det er muligt at hjælpe kroppen til bedre at kunne håndtere fødevarer, allergener eller miljøpåvirkninger, som din krop reagerer negativt på.
Ved at afbalancere dét, du ikke kan tåle, bliver din krop i stand til at helbrede sig selv, så den ikke behøver at “overreagere” mere.
Når vi bliver allergiske eller forgiftede, kan selve årsagen være noget helt andet end dét, vi tror.
Hvis du ikke kan tåle for eksempel pollen, dyrehår eller parfume, så er det muligt at skabe en kraftig forbedring af din tilstand ved en afbalancering. I nogle tilfælde går overfølsomheden helt i dvale.
Styrk din krop
Står du foran en vigtig præstation, hvor du skal være den mest optimale udgave af dig selv? Det kan være en jobsamtale, et maratonløb, en date eller hvad som helst, som livet udsætter os for, der kan skabe anspændthed.
En behandling kan hjælpe dig med klarhed og fokus, fordi du slipper den negativitet, som får noget af din energi til at sive ud af kroppen.
Min tilgang og filosofien bag
Det er mere end 110 år siden, at Niels Bohr udgav sin berømte artikel om, at atomer består af 99,999999 procent ingenting.
I dag arbejder videnskaben med, at elektronerne og atomkernen er tredimensionelle, stående bølger, så der er tale om tredimensionale sandsynlighedsfordelinger i stedet for punkter.
Det betyder, at du – ligesom alt andet, der eksisterer – er energi. Når vi mærker på et andet menneske eller et bord eller et træ i skoven, så er det den anden persons, bordets eller træets elektroner, vi kan mærke mod vores egne elektroner. Vi er meget mere ingenting, end vi er fast stof.
Kinesiologien arbejder med kroppens ”strøm”. Vi består af samlinger af energi, som optræder særligt intenst i vores chakraer og meridianer. Hvis vi skal opnå harmoni og balance i vores tilsyneladende fysiske krop, så skal vores energicentraler og ledninger virke, ligesom strømmen fra elværket skal kunne komme igennem ledningerne til vores huse.
Når alt er energi, betyder det også, at dine tanker og følelser påvirker den krop, du bor i. De første syv år af dit liv har helt afgørende betydning for, hvordan du opfatter verden. Selvom du har haft verdens kærligste forældre, så slipper ingen for traumer. De sætter sig fast i kroppen som ”bolde” af fastlåst energi, der venter på, at du er klar til at give slip. Ofte aner vi ikke engang, at ”boldene” er der. Vi får bare ondt i hovedet, knæet, i hoften, i ryggen eller et andet sted. Kroppen begynder at ”larme”, fordi den vil sige noget til dig.
Her på klinikken lytter vi til kroppen og ved at bruge muskeltest, kan vi få at vide, hvad den forsøger at fortælle. Du behøver hverken at krænge din sjæl ud eller grave dybt i din fortid efter smertefulde oplevelser.
Din krop ved nemlig præcist, hvad du har brug for at få ”set” på. Kroppen husker. Den husker alt.
Folks fortællinger
Det er meget forskellige udfordringer, som folk kommer på klinikken med. Her kan du læse nogle sande historier.
Når læger slår ud med armene og giver op
Det begyndte med ondt i maven for 17-årige Joakim Berg. Efter ni måneder som kastebold mellem sygehusene var han tæt på at give op. Hos lægerne var der ingen hjælp at hente. Men så besøgte han Satoricenter.
Line havde et overaktivt nervesystem
Ellen har sat sig godt ind i mine udfordringer med et overaktivt nervesystem.
Jeg har besøgt klinikken flere gange, og hver gang har været en fornøjelse.
Fra første konsultation blev jeg mødt med en varm og kærlig atmosfære, der gjorde mig afslappet og tryg.
Ellynor slap smerten i nakken og baghovedet
Første gang Ellynor Johannesen kom i klinikken, havde hun stærke smerter i nakken og baghovedet. Efter kun én behandling var smerterne forsvundet.



